Ofte betragtes udtrykkene "ånd" og "sjæl" som synonyme. De er dog adskilte, fordi de er komponenter i en persons personlighed. For at undgå forvirring i fremtiden er det bedre at vide, hvordan disse begreber adskiller sig fra hinanden.
Enhver persons personlighed er integreret og består af tre komponenter: krop, ånd og sjæl. De er forenede og indtrængende. Ofte er de to sidste termer forvirrede og betragtes som synonyme. Men Bibelen adskiller disse to begreber, skønt de ofte forveksles i religiøs litteratur. Derfor den forvirring, der fører til tvivl om dette spørgsmål.
Begrebet "sjæl" og "ånd"
Sjælen er individets immaterielle essens, den er indeholdt i hans krop og er drivkraften. Hos hende kan en person eksistere, takket være hende lærer han verden. Hvis der ikke er nogen sjæl, vil der ikke være noget liv.
Ånden er den højeste grad af menneskelig natur, den tiltrækker og fører ham til Gud. Ifølge Bibelen er det hans tilstedeværelse, der sætter den menneskelige personlighed over andre skabninger i det eksisterende hierarki.
Forskelle mellem sjæl og ånd
I en snæver forstand kan sjælen kaldes en vandret vektor i en persons liv, den forbinder hans personlighed med verden, idet det er følelses- og begæringsområdet. Teologi deler sine handlinger i tre linjer: følelse, ønskelig og tankevækkende. Med andre ord er det præget af tanker, følelser, følelser, et ønske om at nå et mål, et ønske om noget. Hun kan træffe valg, selvom det ikke altid er korrekt.
Ånden er et lodret referencepunkt, der kommer til udtryk i forfølgelsen af Gud. Hans handlinger betragtes som renere, fordi hun kender frygten for Gud. Han stræber efter Skaberen og afviser jordiske fornøjelser.
Ifølge teologisk lære kan det konkluderes, at ikke kun en person har en sjæl, men også dyr, fisk, insekter, men kun en person ejer ånden. Denne fine linje skal forstås og føles endnu bedre på et intuitivt niveau. Dette vil blive hjulpet af viden om, at sjælen hjælper ånden med at komme ind i menneskekroppen for at forbedre den. Det er også vigtigt at vide, at en person er udstyret med en sjæl ved fødslen eller undfangelsen. Men ånden sendes nøjagtigt i omvendelsens øjeblik.
Sjælen gør kroppen levende, beslægtet med blod, der trænger igennem cellerne i menneskekroppen og gennemsyrer hele kroppen. Med andre ord besidder en person det såvel som en krop. Hun er hans essens. Så længe en person lever, forbliver sjælen i kroppen. Når han dør, kan han ikke se, føle, tale, selvom han har alle sanser. De er inaktive, fordi der ikke er nogen sjæl. Ånden kan i sin natur ikke tilhøre mennesket; den forlader ham let og vender tilbage. Hvis han forlader, dør personen ikke og lever videre. Men ånden gør sjælen hurtigere.
