Før eller senere står alle over for tabet af kære. Mange mennesker ophører med at være interesserede i hverdagsbegivenheder, fordyber sig i minder og lever kun med deres egne oplevelser. Hvordan en person oplever sin sorg, vil påvirke hele hans fremtidige liv.
Instruktioner
Trin 1
Giv dig selv tid til at græde. Tag et par dage på egen regning på arbejdet, send slægtninge, der er kommet for at udtrykke deres medfølelse med dig, og begynd at græde. Råb, slå dine næver mod væggene, bid din pude, du kan endda knække et par plader. Efter denne frigivelse af følelser vil du føle dig bedre.
Trin 2
Husk at i morgen vil du føle dig lidt bedre end i dag. Over tid vil smerten aftage, kedelig. Nu ser det ud til, at dette er umuligt, men du skal forstå, at det stadig vil være sådan, og tiden er den bedste læge, du skal bare vente.
Trin 3
Efter en uge eller to begynder du at engagere dig igen i livet. På dette tidspunkt vises motivationen for handling stadig ikke, så du bliver nødt til at trække dig sammen og tvinge dig til at gå i skole eller arbejde for at mødes med kære. Hvis du har ønsket at gøre noget i lang tid, men har udsat alt til senere, er det tid til endelig at gennemføre din plan: få din licens, gå til en domstol, tag en ekstrem sport, få en hund. Dette hjælper dig med at fjerne tankerne fra dine bekymringer.
Trin 4
Efter kærees død plages mange mennesker af en følelse af underdrivelse - de havde ikke tid til at sige, hvor kær den afdøde var for dem. Hvis du er fortrolig med disse følelser, skal du begynde at skrive et brev. Skriv alt, hvad du gerne vil sige til den person, der forlod dig, ned. Hvis det ser ud til, at du er blevet forladt, og du er vred på den afdøde, skal du ikke være genert over denne følelse, udtryk på et stykke papir, hvad du synes om dette.
Trin 5
Hvis du er troende, skal du sørge for at bestille en mindehøjtidelighed for den afdøde. Og fremover, når du igen føler dig vemodig, så kom til kirken for at tænde et lys for ham.
Trin 6
Sorg kan opleves i to år, senere forvandles til stille tristhed, men ikke helt forlader dig. Hvis du tror, du sidder fast i denne tilstand og ikke kan klare tabet alene, skal du sørge for at se en psykolog.
