Når du opdrager børn, skal du altid svare på to nøglespørgsmål: "Hvem har skylden?" og "Hvad skal jeg gøre?" Med det første spørgsmål er alt klart - der er altid skyldige.
Børnehave og skole, computer, virksomheder og tv - alt sammen "forhindrer" barnet i at blive det bedste. Men det er sværere at arbejde med fejl. Dårlig opførsel vokser ikke ben over natten. Sandheden er, at de siger, at du har brug for at uddanne et barn, mens han ligger over sengen.
Karakteristiske grundlæggelser lægges i meget tidlig barndom, når forældrene er den eneste kilde til information om den korrekte adfærd for babyen. Så måske skal vi stoppe med at bebrejde andre og tænke: er vi gode eller dårlige rollemodeller for vores egne børn, og hvad kan de lære af os?
Forældre er aldrig let. Og hver forælder beslutter på et eller andet tidspunkt selv: at følge den allerede slagne vej eller at lede efter sin egen vej til hjertet af sit eget barn. Hvad bringer vores børn op og former deres personligheder? Selvfølgelig er der mange komponenter. Men det vigtigste er adfærd, kommunikation inden for familien af hans egne forældre, uanset om de er bankfolk eller bibliotekarer.
Børn, der kommunikerer med deres forældre, "kopierer" deres synspunkter, værdier, holdninger, vaner.
Hvor godt eller ikke meget det vil ses, når barnet vokser op. Og for forældre, mens barnet stadig er lille og adopterer alt, er det vigtigt at forsøge at formidle nøjagtigt de bedste kvaliteter i deres livssyn. Selvfølgelig ønsker vi, at vores børn kun tager det bedste fra os, men det er ikke altid tilfældet.
Du kan tale meget og i lang tid med dit barn om gode og dårlige handlinger, men alle samtaler vil komme til intet, hvis dine ord konstant er i strid med dine egne handlinger. Du kan lære dit barn gode manerer i et helt år, men når du skændes med et barn med en nabo eller sender et par stærke udtryk efter bilen, der afskår dig - og det er det, den positive effekt af alle dine samtaler med baby blæste væk som vinden.
Hvad skal vi gøre? Bare kontroller dig selv. Ja, det er svært nok, du vil ikke altid ændre, og nogle gange har du ikke nok viljestyrke. Men børn er bedre til at se forskellene mellem ord og handlinger end voksne. Husk, hvis du vil være stolt af dit barns handlinger og adfærd, skal du vise ham dette ved dit eget eksempel. Og det videre liv vil være mere positivt, glad og rigere for hele familien.
