Det er almindeligt at kalde de underbevidste tanker og ideer, der i det givne øjeblik er uden for bevidstheden. Med andre ord er dette tanker, der ikke kan blive bevidste.
Fra et filosofisk synspunkt er underbevidstheden et lag af bevidsthed, der kun kan afsløre sig selv i særlige tilfælde. Dette refererer til en drøm eller fejlagtige handlinger. I psykologi bruges dette udtryk til at henvise til mentale processer og tilstande, der ligger uden for bevidsthedssfæren.
Udtrykket "underbevidsthed" dukkede først op i slutningen af det attende århundrede. Derefter udpegede han handlingsområdet for ubevidste fænomener. I fysiologiske teorier er underbevidstheden forbundet med en række fysiologiske adfærdsmekanismer. Dette udtryk er et ekstremt vigtigt begreb i psykoanalytisk teori. Men først fra det øjeblik Sigmund Freud begyndte at bruge dette koncept, begyndte det at blive aktivt brugt i psykologi.
Freud betragtede altid den underbevidste side af mentalt liv meget vigtigere end den bevidste. Han sammenlignede endda underbevidstheden med et isbjerg. Efter hans mening er det underbevidstheden, der indeholder vigtige instinkter og minder, der kan blive bevidste. Men der var en pludselig undertrykkelse. Det viser sig, at det underbevidste materiale er en kraft, der beder en person til handlinger af en bestemt art. Freud udviklede en speciel teknik til undersøgelse af det underbevidste. Han foreslog, at overførsel af nogle smertefulde øjeblikke i underbevidstheden til bevidsthed ville hjælpe med at lindre psykisk sygdom. Ifølge Freud kan automatisk adfærd udføres uden bevidst bevidsthed. Men på samme tid kan det ikke betragtes som underbevidst.
Det underbevidste sind er centralt i sociologisk videnskab, da det ofte henvender sig til psykoanalytikere. Post-freudianske teorier blev kontrasteret med hans lære om det underbevidste. A. Adler var den første, der forsøgte at revidere Freuds lære radikalt. Han fremsatte princippet om psykologisk kompensation og forsøgte at præsentere al psykologisk aktivitet som en kamp på et underbevidst plan. Jung foreslog, at den personlige underbevidsthed skjuler et dybere lag af den kollektive underbevidsthed. Og Fromm indrømmede eksistensen af et individuelt underbevidsthed. Efter hans mening bestemmer samfundet uafhængigt, hvilke tanker og følelser der kan nå et bevidst niveau, og hvilke der er farlige for dets eksistens. Det viser sig, at indholdet af det underbevidste kan bestemmes af selve samfundets struktur.
